KVUC: Et tæt samarbejde præget af tillid

KVUC logo

Københavns VUC bruger Level 8 som konsulent på store dele af deres it-infrastruktur, hvor et langvarigt samarbejde har gjort Level 8 til en betroet samarbejdspartner og vigtig rådgiver.

Mik Helmich - IT-chef hos KVUC

Flere års samarbejde mellem Level 8’s konsulenter og Københavns VUC (KVUC) har skabt et dybt gensidigt kendskab. Derfor tøver IT-chef Mik Helmich heller ikke med at kalde Level 8 for “en betroet samarbejdspartner”.

“Hvis vi har en idé til en ændring på netværket, så vender vi det lige med Level 8. De kender hele vores setup fra ende til anden, så de fortæller os, hvad vi skal huske at tage højde for, eller advarer os, hvis noget er en dårlig idé. Der er ingen tvivl om, at de har deres faglighed i orden, og de sætter en stor ære i det, de laver,” siger han.

Oprindeligt drejede samarbejdet sig om firewalls og trådløst netværk fra Cisco, men siden har KVUC også fået en Citrix Netscaler ind til load balancing m.m.

Der er ingen tvivl om, at de har deres faglighed i orden, og de sætter en stor ære i det, de laver.

Udtalelse
  • Mik Helmich
  • IT-Chef
  • KVUC

“Level 8 er efterhånden inde over alt, der har med netværk at gøre. Der er en del ting, som vi selv håndterer i det daglige, men når der for eksempel er større opdateringer af centrale systemer, bruger vi gerne Level 8, så vi ikke risikerer, at vi selv sidder og laver fejl,” siger Mik Helmich.

 

Stort kendskab sparer tid

De personlige relationer til samarbejdspartnere er vigtige for Mik Helmich, og relationer er da også en væsentlig årsag ti, at KVUC i dag samarbejder med Level 8.

“Vi kan godt lide at arbejde med de samme konsulenter over tid, fordi det betyder, at de oparbejder et stort kendskab til vores setup og behov. Det sparer os en masse tid og rummer nogle store fordele. De kender os jo så godt, at de principielt kunne komme ind og ordne noget, mens vi var på ferie,” forklarer Mik Helmich.

 

“Sådan noget kan man godt lide som kunde”

Den tætte relation har flere fordele, fortæller Mik Helmich og fremhæver et opkald, han for nylig fik fra en Level 8-konsulent, som lige ville følge op på et it-nedbrud. Selve problemet var hurtigt blevet løst, og derfor havde Mik Helmich heller ikke forventet at høre nærmere.

“Det var et opkald, som han ikke fik penge for at lave. Han ville bare lige tjekke, om alt var i orden. Sådan noget kan man godt lide som kunde. Han ringer jo, fordi han føler for os som kunde, og fordi han ved, hvor vigtigt det er for os, at være netværk fungerer,” fortæller han.