Helsingør Kommune

Med Level 8 Gæsteportal kan Helsingør Kommune tilbyde borgerne et sikkert og brugervenligt trådløst netværk, som kræver minimal administration fra kommunens side.

Luigi_Helsingørkommune1

I Helsingør Kommune kan borgere, konsulenter og andre gæster i kommunale bygninger benytte sig af kommunens gratis trådløse gæstenetværk til at gå på internettet. For at kommunen kan identificere, hvem der bruger netværket, har man forsøgt sig med forskellige sikkerhedsløsninger, som dog har været langt fra optimale.

„Vores tidligere løsninger levede ikke op til vores ønsker til indlogning og sikkerhed, og de krævede for meget administrativt arbejde. Derfor snusede vi rundt efter andre muligheder – og så stødte vi på Level 8 Gæsteportal,“ fortæller Luigi Zabeo, der er netværksadministrator i Helsingør Kommune.

„Level 8 kom ud til os med prøvebilleder og en demo, så vi kunne se, hvordan gæsteportalen fungerer. Vi syntes, det så godt ud, og løsningen opfyldte vores ønsker. Samtidig virkede Level 8s konsulenter kompetente, og vi var ikke i tvivl om, at de var i stand til at løse opgaven på trods af, at vi er en stor kommune med et rimelig kompliceret netværks-setup.“

Med Level 8 Gæsteportal sparer vi ressourcer på at oprette og vedligeholde brugerkonti i systemet. Brugerne kan logge på med deres sociale medie-konti.

Udtalelse
  • Luigi Zabeo
  • Netværksadministrator
  • Helsingør Kommune

Intuitiv løsning giver bedre brugeroplevelse

Gæsteportalen gør det let for kommunens borgere at logge på det trådløse netværk – enten via sms-koder eller deres konti på Facebook, LinkedIn og andre sociale medier. Når en borger logger på netværket, oprettes der automatisk en gæstekonto i kommunens system, og det har effektiviseret kommunens administrative arbejde i forbindelse med netværket.

„Med Level 8 Gæsteportal sparer vi ressourcer på at oprette og vedligeholde brugerkonti i systemet. Samtidig er det meget intuitivt og brugervenligt, at brugerne kan logge på med deres sociale medie-konti, og det betyder, at borgerne får en langt bedre oplevelse end tidligere. Så det er ren win-win for os,“ siger Luigi Zabeo, der også har været godt tilfreds med implementeringsprocessen.

„Level 8 gik meget professionelt til opgaven, og de tilpassede løbende løsningen efter vores ønsker. De havde styr på tingene hele vejen igennem og var hurtige til at svare på vores forespørgsler. Samarbejdet har i det hele taget fungeret rigtigt godt,“ fortæller han.