Vi tilbyder
- en troværdig og kompetent sparringspartner
Nogle kunder har valgt Level 8, fordi vi har forstand på it-sikkerhed. Andre har valgt os, fordi vi har forstand på it-netværk. Den fælles tilbagemelding har været, at vi bliver værdsat, fordi vi færdes hjemmevant både i mødelokalet og serverrummet. Eller som en kunde sagde til os: "I er vel en slags konsulenter med jord under neglene".
Afhængig af opgaven har vi typisk en af tre forskellige roller i forhold til dig som kunde:
- konsulent - ofte som rådgiver for ledelsen og/eller som sparringspartner for virksomhedens egen it-organisation, sådan at man får friske øjne på sagen.
- projektleder - enten som "rendyrket" teknisk projektleder eller som bindeled mellem delprojekter eller mellem virksomheden og andre samarbejdspartnere i et stort projekt
- ressource - alle kan få brug for en ekstra hånd i en periode. Level 8 giver gerne en hånd med, hvis du skal have installeret en ny switch, trimmet en firewall, eller hvis du blot vil have hjælp til at udnytte de mange features ved din nye Cisco-box lidt bedre.
Herunder kan du læse mere om, hvordan Level 8 arbejder, og hvordan vi kan hjælpe dig.
Rådgivning og uddannelse
Som konsulenter kan vi se på din virksomhed og dit netværk med friske øjne og hjælpe dig til at finde den løsning, som du har det bedst med:
Hvilket sikkerhedsniveau passer til min virksomhed?
Hvad med regulativer, compliance, og virksomhedens egne behov? Hvordan skal disse krav og ønsker implementeres?
Level 8 kan hjælpe dig igennem alle faser af denne proces.
Vi kan bistå med rådgivning om sikkerhedspolitikker, risiko-konsekvens analyser, procedurer, valg af teknologi og meget mere. Og vi kan skrive en audit-rapport i et sprog, der er til at forstå.
Teknisk projektledelse
Vi tager ansvar - ikke kun for de tekniske finurligheder, men for det samlede projekt.
I Level 8 har vi erfaringen og kompetencerne til at sikre en sammenhæng mellem de tekniske leverancer og forretningens forventninger.
Vi kan kommunikere med både ledelse, teknikere, og eksterne parter - og derved sikre, at det fælles mål bliver opfyldt.
Design
Et design bør udspringe af virksomhedens forretningsmæssige behov.
Vi arbejder ud fra princippet om, at netværk og sikkerhed hænger sammen. Med afsæt i den klassiske tankegang om fortrolighed, integritet og tilgængelighed hjælper vi med at klarlægge krav og behov, så både funktionalitet og sikkerhed bliver tilgodeset.
Implementering
Installation af netværks- og sikkerhedskomponenter er alt for ofte kun et spørgsmål om funktionalitet. Hos Level 8 mener vi, at det er mindst lige så vigtigt at forhindre uønsket funktionalitet, og dermed undgå ubehagelige overraskelser.
Integration til eksisterende systemer er ligeledes vigtigt, for at sikre en sammenhængende infrastruktur og drift.
Vi besidder spidskompetencer i en lang række teknologier, men er ikke bange for at inddrage specialister på områder vi ikke selv mestrer.
Driftede løsninger
Der opstår løbende nye trusler, sårbarheder og ændrede behov.
Derfor er det vigtigt, at infrastrukturen bliver overvåget og vedligeholdt.
Ofte kræver det specialister, som ikke altid er til rådighed i virksomheden.
Level 8 påtager sig gerne driftsansvar for netværks- og sikkerhedsløsninger.
|